Byggestyring og tilsyn
Vi sætter en ære i at kunne være med til at levere nøglefærdige projekter til vores kunder. Dermed har vi sammen med kunden indflydelse på resultatet og de beslutninger der træffes undervejs i tilblivelsen af et byggeprojekt.
Vi tilbyder, udover at projektere projektet, også at levere byggeledelse og tilsyn i byggeperioden som fagentrepriser således at bygherren har den fulde styring og indflydelse hele vejen igennem.
Vi har dokumenterede erfaringer der viser, at denne form for gennemførelse og styring af et byggeri kan give både kvalitetsmæssig og økonomisk gevinst for bygherren.
Vores ingeniører udfører naturligvis også faglige tilsyn på byggepladserne og dokumenterer kvaliteten af det udførte.
Rapporter og boligsyn
I forbindelse med eksempelvis køb og salg af erhvervsejendomme og lignende, udarbejder INGENIØR'NE tilstandsrapporter, til afdækning af ejendommens tilstand, således at der kan træffes beslutninger på et oplyst grundlag.
Desuden udfører vi boligsyn for husejere der ønsker et vedligeholdelseseftersyn af ejendommen, hvilket primært består af bolig gennemgang med tilhørende vedligeholdelsesrapport som inddrager alle aspekter, herunder rentabilitet af eksempelvis energiinvesteringer mv.