Reference for AAB Kolding, Afd. 6 - Carl Plougs Vej / Bellevuegade

Totalrådgivning ifm. helhedsplan. 

Bygherre:

AAB Kolding

Arkitekt:

GRAA Arkitekter A/S

Areal:

50 boliger | 3.988 m²

Færdiggjort:

2020 - 2021

Byggeriet

Projektet omfatter renovering og ombygning af 50 boliger på Carl Plougs Vej 1 og Bellevuegade 44 – 52.

Alle boliger har fået nyt ventilationsanlæg, udskiftet vinduer og døre. Facaden mod gården er efterisoleret og skalmuret og der er etableret ny tagbelægning.  Desuden komplet renovering af udearealer, herunder kloak og afløb.

20 boliger er totalrenoveret til tilgængelighed med komplet renovering og optimering af lejlighederne, så de bliver tilgængelige for kørestolsbrugere. Der er installeret nye køkkener og badeværelser, ligesom der er etableret nye skalmurede gavle inkl. isolering og altaner. Desuden er der etableret elevatorer i eksisterende trappetårne

Beboerne i tilgængelighedsboligerne har været genhuset under processen mens de 30 øvrige boliger, som har bevaret deres oprindelige indretning har været beboet under renoveringen.

Udendørsarealerne ved de opgange, der er ombygget til tilgængeligheds-boliger, er optimeret således, at de er tilgængelige for kørestolsbrugere.

Byggeriet er udført i overensstemmelse med ABR18 og gennemført med støtte fra Landsbyggefonden.

Renoveringen er udført med fokus på bæredygtighed i form af miljøsanering af PCB, bly, asbest og tungmetaller, samt energiforbedringer i form af efterisolering af tag, facader og vinduer/døre, samt installationer.    

Projektet gennemføres som del af rammeaftale.

Udførte ydelser

Rådgivningen omfatter totalrådgivning med ansvar for arkitekt-og ingeniørydelser, herunder projekteringsledelse, projektering, alle ingeniørdiscipliner, miljøsanering, brand, byggeledelse, fagtilsyn og økonomistyring.

Desuden deltagelse i besigtigelse med Landsbyggefonden, udarbejdelse af skema A, B og C samt totaløkonomiske beregninger i samarbejde med bygherren. Upload af materiale til Landsbyggefondens driftsstøtteportal, udarbejdelse af supplerende rapporter digitalisering af eksisterende bygninger samt behovsanalyser. Afsluttende forhandlinger med Landsbyggefonden om endelig udformning og økonomi for helhedsplanens udførelse.


Udbudsform

Projektet er udbudt i hovedentreprise, i indbudt licitation.

Kent Grundell Hansen

Projektchef
Tlf.: +45 22 19 67 60
Mail: kh@ingenior-ne.dk

Se flere Projekter herunder

Gør karriere hos INGENIØR'NE

Se ledige job
Job
Luk
Job