Byggeriet
Davidsen Tømmerhandel ønsker at skabe nye faciliteter, der lever op til fremtidens krav.
Udvidelsen af tømmerhandlen sker i flere etaper. Første etape omfatter en udvidelse af trælasten på 2.500 m². Derudover optimeres logistikken med forbedrede ind- og udkørselsforhold.
I anden etape udvides butiksarealet med opførelse af en ny butik på 480 m², så der sammenhængende bliver en butik på i alt 1.200 m² fordelt på 2 plan. På 1. sal indrettes afdeling med arbejdstøj.
Det nye butiksareal samt kontorer forsynes med ventilation med genvinding, og der monteres næsten 200 m² solceller på taget, som led i projektets bæredygtighedsstrategi.
Samtidig med udvidelsen/ombygningen af butikken og kontorerne til aktuelle behov ændres bygningernes forsyningskilde til fjernvarme i stedet for opvarmning med gas.
Alle arbejder pågår med butikken i fuld drift.
Udførte ydelser
INGENIØR’NE varetager projekteringsledelse og projektering - herunder medvirkende ved idéudvikling og budgettering.
Projektet gennemarbejdes fra skitseforslag til myndighedsansøgning og udførelsesprojekt.
INGENIØR’NE rådgiver inden for anlæg, konstruktioner, brand, VVS og el, energi- og miljørådgivning, byggeledelse og afleveringsforretning.
Udbudsform
Fagentrepriser.