Byggeriet
Byggeriet består af et kontorområde på ca. 7.500 m2 med møderum samt kælder indeholdende fitness, teknik- og depotrum. I bygningen findes ligeledes en stor kantine med tilhørende produktionskøkken. Byggeriet huser ca. 300 medarbejdere.
Bygningen er opbygget som et kombineret atrium- og længehus. Ved indgangspartiet findes atriet som går i alle bygningens etager, hvorefter bygningen grener sig ud i tre fingre. Bygningen er udført med grønt sadeltag, såkaldt Sedum-tag, så det lægger sig flot ind i omgivelserne.
Byggeriet er placeret i de grønne områder tæt på den nye Lillebæltsbro og er synlig fra Fredericia siden samt fra broen.
I forbindelse med opførelse af kontordomicilet er der i selvstændigt projekt udført projektering af p-plads og vejforløb.
Projektet vedr. udenomsarealerne består bl.a. af etablering af P-pladser med LAR-anlæg samt offentligt vejforløb med et samlet areal på ca. 14.000 m2.
P-pladsen er udformet, så en meget stor del af regnvandet på parkeringspladsen nedsives via permeabel belægning og regnvandsbede. Den del af regnvandet, der afledes til det offentlige anlæg forsinkes med en drosselledning og der er indregnet op-stuvning på terræn.
Der er endvidere udarbejdet skilteplan og belysningsplan som er godkendt ved Fredericia kommune og Politi.
P-pladsen er projekteret i tæt samarbejde med landskabsarkitekt Vesterholts EFTS og PLH Arkitekter og er forsynet med lade standere.
Udførte ydelser
Rådgivningen omfatter rådgivning på alle ingeniørfagene inkl. brand, projektledelse og fagtilsyn.
Totalentreprenøren er NRE. Bygherre er AP Pension mens DLG er lejer. PLH Arkitekter A/S er arkitekt på projektet.
Udbudsform
Projektet er udført i totalentreprise.
Fotos: PLH Arkitekter A/S