Byggeriet
Opførelse af et nyt kontordomicil i tre etager. Bygningen indeholder kontorforhold til ca. 40 arbejdspladser, med tilhørende mødelokaler og velfærdsfaciliteter. Bygningen omfatter også ca. 1200 m² lagerhal, samt ca. 500 m² værksted med tilhørende kajanlæg. Byggeriet er opført i energiklasse 2015 med mulig opgradering til energiklasse 2020. Både kontorbygningen og lagerhallen er opbygget i betonelementer.
Bygningen er beliggende på Esbjerg Havn, og er derfor højvandssikret og pælefunderet. Gulvet er dimensioneret for trucklast på op til 40 tons.
Udførte ydelser
Rådgivningen omfatter ingeniørrådgivning og fagtilsyn. Herunder bl.a. projektering af hovedstabilitet, fundaments- og pæleprojekt samt højvandssikring.
Udbudsform
Projektet er udført i totalentreprise af KPC Byg A/S.