Byggeriet
Nyt karrébyggeri i centrum af Esbjerg med i alt 21.000 m2 fordelt på op til 7 etager. Byggeriet omfatter ca. 5000 m2 p-kælder og depotrum, ca. 3.000 m2 butikker samt 13.000 m2 boliger udført med forskellige lejlighedsstørrelser.
Projektet er gennemført med fokus på arkitektur, kvalitet og et godt indeklima i lejlighederne. Der er bl.a. udført lydberegninger og indeklimasimuleringer af udvalgte lejligheder.
Der er fjernet en række eksisterende bygninger fra Karréen for, at det nye projekt kunne gennemføres. Der er udført miljøscreening af bygningerne og jordforureningsprøver af udenomsarealer, ligesom der er udarbejdet jordhåndteringsplaner og strategi for miljørigtig nedbrydning.
Arkitektfirmaet Rudolf Lolk A/S er arkitekt på projektet.
Udførte ydelser
Rådgivningen omfatter ingeniørprojektering af samtlige ingeniørfag. INGENIØR’NE har desuden udført fagtilsyn.
INGENIØR’NE har desuden varetaget bygherrerådgivning, som bla. omfatter:
- Løbende bygherrerådgivning fra 2011 til 2015.
- Udarbejdelse af lokalplan.
- Udarbejdelse af budgetter i flere omgange og tilretning af disse i takt med projektets udvikling.
- Udarbejdelse af tidsplaner og løbende opdatering af disse.
- Udarbejdelse af indledende projekt i form af tegninger og beskrivelser for bl.a. tekniske installationer. Fastlæggelse af alle installationsprincipper.
- Udarbejdelse af udbudsmateriale for totalentrepriseudbud.
- Afholdelse af møderække med Esbjerg Kommune, planafdeling og byggeriafdeling.
- Der er udført miljøscreening af bygningerne og jordforureningsprøver af udenoms arealer.
Udbudsform
Projektet er udført i totalentreprise med KPC som totalentreprenør.
INGENIØR’NE er efter endt bygherrerådgivning overgået som projekterende for KPC.