Byggeriet
På Nyt OUH skal der opføres en ny serviceby som består af flere bygninger som er bundet sammen af en gennemgående logistikkorridor, der er forbundet med en tunnel med forbindelse til det øvrige sygehus. Logistik- og sterilcentralen er en del af denne serviceby og består bl.a. af:
• Komplet sterilcentral, inkl. ISO 8 rum og tilhørende sluser og dobbelthøjt steril lager på ca. 3.000 m²
• Hjælpemiddelcentral på ca. 1.050 m²
• Tekniketage for sterilcentral på ca. 2.500 m²
• Affaldscentral på ca. 1.400 m²
• Kontor- og personalefaciliteter på 1. sal på ca. 900 m²
• Velfærdsfaciliteter på 600 m²
• Logistikkorridor, tilslutning til tunnel og partiel kælder
• Proces og automatiseringsudstyr
Projektet består af ca. 10.000 m² nybyggeri.
Byggeriet udføres i bygningsklasse 2020 samt indeklima klasse A og overholder i øvrigt Regionens krav til bæredygtighed.
Udførte ydelser
Projektet indeholder bl.a. følgende ingeniørydelser:
Projektledelse ift. totalentreprenøren og arkitekt.
Varetagelse af projekteringsledelse for 5E Byg ift. Bygherren og øvrige projekterende og ift. tid og fremdrift samt varetagelse af IKT-ledelse for 5E Byg ift. Bygherren og øvrige projekterende og ift. overholdelse af udbuddets IKT-krav og krav til ”som udført”.
Detailprojektering af statiske konstruktioner, herunder udarbejdelse af statisk dokumentation.
Detailprojektering af særinstallationer for sterilcentral, herunder behandlet vand for vaskemaskiner og autoklaver m.m. samt medicinske gasser.
Projektering af brugsvand, afløb, sanitære installationer, varme-, køle-, sprinkler-, el-tekniske anlæg, herunder lyn-afledningsanlæg.
Undersøgelse og fastlæggelse af forsyninger i forbindelse med
vand, køling, varme, sprinkling, medicinske gasser, svag- og stærkstrømstekniske anlæg, herunder UPS og tilslutning til generatoranlæg samt trafoer terræn.
Detailprojektering af CTS-anlæg.
Planlægning, styring og koordinering af proces- og automatiseringsudstyr for totalentreprenøren, herunder kontrol af at kravspecifikationer for proces- og logistikudstyr overholdes.
Udbudsform
Projektet udføres i totalentreprise med 5E Byg og ERIK Arkitekter. Antonisen Consult er underrådgiver til INGENIØR'NE.