Byggeriet
Parkeringshuset indgår som en del af LEO Pharma's vision om at gøre deres site så bilfrit som muligt.
I parkeringshuset er der plads til 699 biler fordelt på 15 split-level etager. Ved byggeriets afslutning var der plads til 10 elbiler. Kapaciteten kan dog øges til 200 el-ladepladser.
Konstruktionen er udført med betonelementer og facaden beklædt med teglbaguettes, som harmonerer med de øvrige bygninger i området. En enkel og overskuelig parkeringsløsning med gode adgangsforhold, hvor huset er afstemt omgivelserne og skalaen bringes ned så oplevelsen bliver imødekommende.
De forskudte niveauer udnytter grundens terrænforskelle. De inde liggende ramper forbinder de halve etager og minimerer cirkulationsarealet. Etagehøjden er 3 meter med en frihøjde på minimum 2,30 meter fra færdigt gulv til underkant af p-dæk på alle etager.
Totalentreprisen omfatter projektering, myndighedsbehandling, levering, montering, 1 års og 5 års gennemsyn,
projektledelse samt eftersyn af et komplet parkeringshus.
Udførte ydelser
INGENIØR'NE har varetaget projektledelse samt projektering af konstruktioner, El, VVS, anlæg og brand.
Udbudsform
Totalentreprise.