Reference for Skovvejen, Kolding

Omdannelse og renovering

Bygherre:

Boligselskabet Kolding (Boligkontoret Danmark)

Areal:

474 boliger reduceres til 318 | 31.252 m²

Færdiggjort:

2018 - 2024

Byggeriet

Skovvejen er ét af de 15 omdannelsesområder, der er udpeget af boligministeren.

I 2030 må være højst 40 procent almene familieboliger i de områder, der har været på listen over omdannelsesområder. For at opnå målet, om højst 40% almene familieboliger i afdeling 2, Skovvejen, skal boligantallet i afdelingen reduceres med i alt 198 boliger. Reduktionen af boligantallet sker ved at nedrive bygninger, opgange og etager. De resterende 318 boliger i afdelingen omdannes til tilgængelige familieboliger, renoveret familieboliger, ungdomsboliger og ældreboliger, med i alt 84 ungdomsboliger, 192 familieboliger og 42 ældreboliger. Der opnås derved et differenceret boligudvalg i afdelingen.

Der etableres ny infrastruktur i afdelingen, for at opnå ny og forbedret forbindelse til den omkringliggende by og dennes uddannelsesinstitutioner. Den nye infrastruktur forbedrer og øger også trygheden for beboerne i afdelingen.

I den indledende fase frem til Skema A, har der været afholdt beboermøder, cafémøde, byggeudvalgsmøder mm.

Beboerne er ydermere blevet orienteret via udsendte nyhedsbreve, samt individuelle møder med gennemgang af indretningsplaner, tegninger for udearealerne, huslejekonsekvens mm., alt materialet har efterfølgende været tilgængeligt på afdelingens hjemmeside.

 

Udførte ydelser

Konsulentydelser frem til og med godkendt Skema A.

INGENIØR’NE har forestået budgetplanlægning og omdannelsesomfang iht. rammen fastsat af Landsbyggefonden, herunder placering og indretning af tilgængelige familieboliger, renoveret familieboliger og ungdomsboliger. Der er ligeledes udført konsulentydelser i forbindelse med planlægning og budget for nedrivning af bygninger, opgange og etager, for at opnå målet, om højst 40% almene familieboliger i afdelingen.

I forbindelse med planlægning af og budget til ny infrastruktur i afdelingen med midler er fra Infrastrukturpuljen, har INGENIØR’NE beregnet budget for både støttet og u-støttet arbejder.

Der er også ydet konsulentbistand i forbindelse med miljøkortlægning og indeklimamålinger forud for fastlæggelse af budget.

INGENIØR’NE har udarbejdet arkitektmappe med indretningsplaner og perspektivtegninger af samtlige boliger i afdelingen til beboermøder, cafémøder med beboerne, hjemmeside mm.

INGENIØR’NE har frem til og med godkendt Skema A bidraget til dialog med beboerne, byggeudvalget og Landsbyggefonden.


Udbudsform

Forventes udført i totalentreprise

Bjarne Burgdorff

Projektchef, Markedsleder Alment
Tlf.: +45 24 69 45 30
Mail: bb@ingenior-ne.dk

Se flere Projekter herunder

Gør karriere hos INGENIØR'NE

Se ledige job
Job
Luk
Job