Byggeriet
De 102 ungdomsboliger incl. fællesarealer er fordelt på en 4-7 etagers vinkel karré bygning. Byggeriet er udført med fuld kælder, hvor der er etableret depotrum, teknikrum og P-kælder for biler og cykler. Herudover er stueetagen indrettet med en dagligvarebutik på ca. 1000 m². På taget over dagligvarebutikken er udført et grønt tag, hvor personer kan opholde sig.
Bygningen er udført med bagmure og lejlighedsskel i betonelementvægge og etageadskillelser er udført med betonhuldæk med ovenliggende gulvopbygning i form af isolering og slidlag.
Skillevægge er udført af porebetonblokke opmuret på stedet. Klimaskærmen er en blanding af tegl og beton. Bygningen er med fladt tag og tagpap.
Altangangselementer er udført i beton og med galvaniseret stålværn.
Bygningen opfylder energikrav 2015. Dette er opnået vha. fornuftig isoleringstykkelser, gode vinduer/yderdøre og med mekanisk ventilation med varmegenvinding i de enkelte boliger, samt solceller på tag.
Udførte ydelser
Rådgivningen omfatter alle ingeniørydelser herunder anerkendt statikergodkendelse pga. høj sikkerhedsklasse, lyd og brand.
Samarbejdet er foregået med Arkitema Architects i Århus.
Udbudsform
Projektet er udført i totalentreprise.